Studio 1-2 virksomhedsbesøg

Studio 1-2 leverer alt indenfor visuel kommunikation. Virksomheden er vokset fra at være et fotostudie til blive et landsdækkende produktionsselskab. De har løst flere opgaver for nogle af Danmarks største aktører indenfor deres individuelle brancher, hvilket har gjort dem til den succesfulde virksomhed de er idag.
Til vores oktober afdelingsmøde vil vi blive taget ind i en hel ny visuel verden, og få et indblik i et kreativt og viljestærkt tankesæt.
Stifter og administrende direktør, Bo Jensen, vil tage os med bag murene hos Studio 1-2 og give os en guidet tur ind bag kulissen, i en reklameverden som aldrig har været mere kompleks.
Derudover vil Bo fortælle om hvordan tiden i JCI Herning, har givet ham værktøjer og erfaringer til at drive og lede en virksomhed som sælger vusuelle indtryk.
Afslutningsvist vil vi få besøg af byrådsmedlem Annette Mosegaard fra De Konservative i Ikast, som vil give os lidt politisk sparring, samt besvare nogle af de spørgsmål vi måtte have inden det kommende kommunalvalg. Annette sidder i arbejdsmarkedsudvalget i Ikast. Hun vil, som opfølgning på Bo´s præsentation, have fokus på den politiske vinkel på erhvervslivet.
Programmet:
17.00-17.15 Ankomst
17.15-17.45 Velkomst v. Jesper Schelander
17.45-18.00 Oplæg fra LP, Tobias Forssling
18.00-18.30 Studio 1-2 byder på aftensmad
18.30-20.30 Oplæg v. adm. direktør, Bo Jensen
20.30-21.15 Oplæg v. Annette Mosegaard (C)
21.15-21.30 Afslutning
Vi glæder os til at se jer til endnu et spændende afdelingsmøde fra JCI Herning.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 2. oktober 2017 kl. 17:15 til 21:15
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 28. september 2017 kl. 11:45
Sted
Studio 1-2
Teglvænget 29
7400 Herning
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi JCI Herning bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser